Hvem er Keld Marstrand?

Jeg hedder Keld Marstrand. Jeg skabte Den Frie Stemme, fordi jeg ikke længere kan acceptere et system, der sætter rammerne over mennesker.

Jeg er vokset op med modgang. Jeg ved, hvordan det føles at stå alene – og ikke få den hjælp, man har brug for. Den erfaring har jeg taget med mig hele livet.

Derfor søgte jeg senere arbejde som socialpædagogisk medarbejder. Ikke bare for at have et job – men for at give unge, der har det svært, den støtte og forståelse, jeg selv manglede. Her så jeg tydeligt, hvordan systemet både kan hjælpe – og hvordan det alt for ofte svigter.

Jeg har også politisk erfaring. Jeg har siddet som folkevalgt i regionsrådet i Region Midtjylland for et liberalt parti. Men over tid blev det tydeligt, at der ikke var plads til at tænke frit. Når jeg talte ud fra mine egne overbevisninger, blev jeg mødt med begrænsninger – og i praksis en mundkurv.

Siden har jeg stillet op til både kommunalvalg, regionalvalg og folketingsvalg for et socialliberalt parti. Jeg ledte efter et sted, hvor jeg kunne stå 100% inde for politikken.

Det fandt jeg aldrig.

Så jeg skabte det selv.

Den Frie Stemme er mit svar på et politisk system, der er blevet for lukket, for kontrolleret og for langt væk fra virkeligheden.

Jeg tror på:

• Mennesket før systemet

• Frihed til at tænke og tale

• Et demokrati nedefra – ikke oppefra

Kunne du tænke dig at være en del af bevægelsen, så kontakt mig idag.

Keld Marstrand